”Jeg er blevet mere optimistisk med årene. Men jeg vil ikke optræde som profet. Jeg vil hellere skrive historier. Meninger er ikke vigtige. Det er oplevelserne, der tæller. Sandheden er altid subjektiv.”
Christian Kampmann, 1985




Christian Kampmann blev født i 1939 i Rungsted, hvor han voksede op i et trygt velhaver miljø. Han blev student, læste til journalist, læste videre et år i USA, arbejdede på TV-Avisen 1964-1970, var skrivende medarbejder på Information 1970-1971 og ernærede sig derefter udelukkende som forfatter.

Han var gift fra 1961 til 1971 og fik 2 børn, inden han sprang ud som homoseksuel.

Han debuterede som forfatter i starten af tresserne og fik frem til starten af halvfjerdserne udgivet flere noveller og romaner.
Mellem 1972 og 1975 skrev han sit hovedværk: familieroman-serien “Visse Hensyn”, “Faste Forhold”, “Rene Linjer” og “Andre Måder”, der samlet har været grundlaget for den episke helaftensfilm om familien Gregersen.

Kampmanns forfatterskab, der ofte bevægede sig omkring enkeltpersoners forhold til tilværelsen, har haft stor betydning for nyere dansk litteraturhistorie, ikke mindst på grund af sine ofte provokerende og kontroversielle holdninger.

Christian Kampmann blev myrdet af sin mandlige samlever i 1988.
 


se filmklip om Christian Kampmann

læs om "Familien Gregersen bøgerne"
læs cv & bibliografi